En god overgang fra indskoling til udskoling.

Vi har stor opmærksomhed på betydningen af en god overgang fra indskoling til udskoling. Et af tiltagene er blandt andet en årlig lejrskole for vores 5. og 6. klasser.

Fællesskabet og sammenhængen mellem årgange, udskoling og indskoling er vigtig, og er blandt andet i fokus gennem fællessamlinger, fællesspisning og venskabsklasser.

På Læssøesgades Skole udbyder vi forskellige valghold, hvor man kan dygtiggøre sig inden for sit interessefelt, eller man kan skabe tråde ud til omverden.

Elever inddrages i forskellige arrangementer, hvor de kommer til at stå for det væsentlige arbejde i at få projektet til at lykkes – her kan vi nævne vores årlige festival Læssøe på Plænen, fodboldturnering og vores deltagelse i Langenæs Kulturfestival.

Vi lægger vægt på det enkelte menneske og at bidrage til bedst mulige udviklingen til livsduelige, handlekraftige unge mennesker.